Skoldkopper, kaosnavigation og strik. Selvfølgelig strik.

 photo P1010522_zpssuhbnq0o.jpgHvis I synes, jeg er lidt fraværende her inde disse uger, så er det slet ikke helt forkert. Det skyldes noget med en skoldkopperunde nummer to inden for cirka tre uger, ret massiv søvnmangel, en pakket arbejdskalender og en krop, der på grund af nævnte søvnmangel, tror, at den har kroniske tømmermænd. You know the drill. We all do! Men vi kan tage det. Det går over igen. Og i virkeligheden er det mest min hud i ansigtet, der må lide. Ja, faktisk hele mit ydre, tror jeg. Ingen tid til nursing af den slags her. Jeg kunne egentlig godt bruge sådan en skønhedssøvn, en god lang og dybdegående massage, en seriøs klipning, lidt lækker lys farve til lokkerne, en tur hos min fodterapeut o g s å v i d e r e… 

Men i stedet laver vi noget meget mere jordnært. Det er livet. Vi fejrer femårs fødselsdag for ældsten. Vi hygger med den familie, der stiller op, når vi ikke kan få familielogistikken til at gå op i en højere enhed. Vi bygger hus som en gal håndværkerfamilie, og jeg strikker. Sh*%, hvor jeg strikker. Det er mit bedste terapeutiske virkemiddel, når dagene pludselig er lidt for fyldte. “Hvordan får du tid til det”, siger mine veninder ofte, og mit svar er noget i retning af, at det skal jeg have. Det jeg have. Det er mit pusterum midt i kaosset. Måske jeg skulle supplere strikkeriet med løbeture igen. Ja, det burde jeg… Det kommer.

Og apropos strik. I dag færdiggjorde jeg min lyserøde flæsebluse, som jeg har skrevet om et utal af gange. Senest her fx. Den er et hit. Et kæmpe hit. Den er blød og rar og fin, og vil du strikke i samme garn som mig, så vælg to tråde Coast og én tråd Superkid Mohair.

 photo P1010537-2_zpsp9hz84t3.jpg photo P1010531_zpsiljpxg1c.jpg photo P1010532-2_zpsnllu0v4q.jpg


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

1 Comment

  • 5 år, du! – plummum 10. maj 2017 at 9:26

    […] venner det var vist ikke kun de to gange skoldkopper på under en måned, der var skyld i manglende blogging fra min side. Der sker en masse ting ude på den anden side af […]

    Reply

Leave a Comment