Sommerklar midt i kaos?

P1010717I går trykkede vi bestil til vores sidste feriested i Italien, som vi flygter til om en lille uge. Og flygter er ret sigende for den følelse, jeg sidder med i kroppen disse dage. Jeg (vi) trænger i højere grad end før til at komme væk fra huset og alle dets løse byggeender. Helt paradoksalt er der faktisk så mange løse ender, at selv den ferie, der er tænkt som et pusterum for hele familien, kan virke som et uoverskueligt projekt. Arhmen altså. “Bør vi blive hjemme og få styr på huset i stedet”, spørger jeg ofte mig selv om. Men… Det ville være en dum idé, right? Vi har brug for at nyde samværet, jeg har brug for at vi er to om pigerne, at vi kan opleve verden sammen igen og ikke bare hænge i. 

Og forberedelserne til ferien er heller ikke begyndt her få dage før afgang, men vi når det nok. Det plejer vi. Vi er notorisk ude i meget dårlig tid uanset, hvad vi foretager os, og det bliver nok aldrig anderledes med os. Vi er også typerne, der uden undtagelser kommer for sent til aftaler. Ikke vores bedste egenskab, men det er svært at gøre anderledes disse år.

Men én ting er gjort klar. Nemlig de her gule mamelukker, som vores lille bisse allerede stolt hopper rundt i. Jeg lynstrikkede dem for at være sikker på, at de kunne komme med i kufferten, og desuden har jeg travlt med et andet strikkeprojekt også. Endnu en teststrik, som jeg fortæller mere om en anden dag. De er så cute, mamelukkerne, med de små benflæser, og om lidt har de også fået store pomponer i bindesnoren. Lillesøster er ovenud stolt af dem, og det varmer mit hjerte, at hun bliver  glad, når jeg strikker til hende.

Hvad synes I om dem?

KH, SP1010702
P1010718

Opskrift på mamelukker kan findes her. Jeg har strikket mine op i en tråd Biella Trio fra Garnpusher.dk, og det giver de perfekte sommershorts med egenskaberne fra både uld og bomuld.P1010720

Når man selv synes, at noget af det sjoveste er at skylle sit eget strik op og derefter få lov at presse det i håndklæder ved at gå rundt oven på det <3

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.