P1011186

Kjolen med sving i skørtet

STRIKJeg lovede jer at råbe højt, så snart mønsteret på Sol- og Sommerkjolen blev tilgængeligt. Og det er det nu – I kan finde det lige her til kun 40 kr.

Kjolen er allerede flittigt brugt hos os, og jeg håber, den kan holde til at blive brugt af begge piger gennem de næste år, så det store arbejde, jeg lagde i kjolen bliver endnu mere værd.

Kjolen har sving i skørtet og er fuldt anvendelig både sommer og vinter. Versionen her er strikket op i CaMaRoses lækre økologiske sommeruld, der fås i en lang række smukke farver. Det var min debut med garnet, og jeg vil helt sikkert kaste mig over det igen, når vinteren er ovre. Har du i øvrigt brug for en ægte vinterversion af Sol- og Sommerkjolen, fortæller Camilla (strikkedesigneren selv), at man også sagtens kan strikke kjolen op i CaMaRoses Yaku Merinould.

Sæt i gang siger jeg  bare 🙂

Det blev et kort indlæg fra min side i dag. Jeg er nemlig hurtigt videre. Er hjemme med en lille sløj feberpige i dag og har oveni hatten 117 praktiske anliggender at ordne. Hele hytten skal shines op før ejendomsmæglerkig, og det er ikke et helt overkommeligt projekt her midt i byggerodet. Jeg påregner, at vi kommer til at bruge mange timer med sortering og udrydning de næste mange aftener. Wish me luck. 

Kh, Signe P1011185P1011191 P1011186

Herunder kan I se processen, der alt i alt tog mig cirka halvanden måned. Start nede i højre hjørne og se hvordan projektet er skredet frem uge for uge. F54AEA76-F67F-4337-A6D0-19AA9F4761F2


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

No Comments

Leave a Comment