P1011363

‘Acne’-strik, matchy-matchy vintergear og kæmpe krea-edderkop

Efter en mildest talt lettere kaotisk og meget våd mandag, retter jeg blikket mod et par glimt fra weekenden. De er for dig, der også har hang til blød og varm efterårsstrik, kreative projekter til både dig og ungerne og cute vintertøj, der ikke engang ligger i den dyre ende.

Processed with VSCO with f2 preset

Min okkerfarvede #morsyndlingscardigan er ikke langt fra at være færdig. Den er kraftigt inspireret af Acnes populære Raya, og jeg er ærlig talt tosset med den. Så tosset, at jeg inden længe må strikke en mere i en anden lækker farve. Men hvilken? Rustrød, lys grå, rosa? Den er faktisk super hurtig at strikke, selvom den er noget nær en kilometer lang. Cardien kan nemlig strikkes rundt og klippes op til sidst, så man slipper for de mange vrangmasker, og det hele foregår på en pind 6.

Processed with VSCO with f2 preset

Sådan her så cardiganen ud i lørdags. I skrivende stund har den fået et halvt ærme mere. Nu er der blot tilbage at beslutte, om jeg vil påføre lommer eller ej til sidst. Opskriften udgives om et par uger, og jeg lover at råbe højt, så snar det sker.

P1011367Når Kasper har bagertjansen en søndag eftermiddag, er dette resultatet. Jeg har selv en hang til de klassiske konditorkager, så ovenstående passer mig rigtig fint. Kartoffelkager KAN virkelig noget, og vores lokale bager nailer dem.

P1011363

Vi kastede os endnu engang ud i noget krea-halløj, og denne gang er vi gået i gang med kastanjedyrene, efter at have samlet en hel kurv af de små brune tingester i vores nærområder. I stedet for at lave de helt klassiske edderkoppespind ved hjælp af tændstikker, brugte vi grillspyd. Det resulterede i en kæmpemæssig edderkop. Den er faktisk så sej, at jeg selv har planer om at lave en til min væg i stuen, som et alternativt lille vægtæppe.

P1011376untitled-2Og selvom vinteren ikke er ovre os endnu, så smuttede pigerne i deres nye matchende vintertøj, som vi har fået i PR-gave, blot for at prøve det af. Jeg kan ikke gøre for det, men jeg synes simpelthen, at det er noget af det sødeste når de matcher på outfit-fronten. Bare lidt. Bare engang imellem 🙂 Sættene er fra Name It, og kan derfor erhverves til en rigtig fin pris. Flyverdragten koster fx ikke mere end 599 dkk. og jakken 549 dkk. Jeg skriver mere om det søde overtøj en af de kommende dage.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

4 Comments

  • VenterPaaVinBlog 3. oktober 2017 at 11:46

    Okkerfarvet er så fedt – den ser bare ud til at blive en uundværlig vinterklassiker (:

    – A

    Reply
    • plummum 3. oktober 2017 at 11:58

      Ja, ikke. Glæder mig ret meget til at iføre mig den.

      Reply
  • Therese 4. oktober 2017 at 10:23

    Det ser lækkert ud det overtøj. Jeg har kigget lidt på deres flyverdragter til drenge, men synes det er et svært valg 🙂
    Jeg glæder mig til at se den cardigan på. Det er så skøn en farve !

    Reply
    • plummum 4. oktober 2017 at 11:18

      Det er altid så svært at vælge det helt rigtige. Der er mange søde til drenge også, synes jeg, og jeg er ret vild med prisen.

      Cardiganen bør være færdig inden længe. Glæder mig også selv ret meget 😀

      Reply

Leave a Comment