Processed with VSCO with f2 preset

Lilla flæsebluse done!

Processed with VSCO with f2 presetNu har jeg spammet løs med lilla flæsebluse på min Instagram, og naturligvis skal det færdige reultat have sin plads her også. Det er min anden version af flæseblusen, som du finder mønsteret på her. Min første version af blusen kan du se her – den var lyserød. Det slår mig, at en eventuel tredje version af ‘flæsen’ skal være i en lidt mindre tuttenuttet farve!? 😉

Nu advokerer jeg ret meget for det at strikke, efter jeg selv er blevet temmelig dedikeret udi den verden. Jeg vil anbefale det til alle. Simpelthen. Jeg ved det kræver tålmodighed især i starten i en grad som ikke alle hverken kan eller gider. Men når først koden knækkes for alvor, åbner det til en verden af muligheder og fællesskaber. Jeg siger det bare.

Og nu skrev jeg i går, at jeg p.t. helst iføre mig mit hjemmestrik hver dag. Det handler ikke kun om, at man har fået lavet sig en eller anden mere eller mindre fancy bluse, der er helt i tråd med tidens tendenser. Næh. Det handler ligeså meget om, at hvert stykke tøj repræsenterer en lille historie, som er rar at bære med sig, ja, faktisk fysisk kroppen. Yes, vi kører lige ned i nørdedetaljen nu. Men altså. Se nu min lilla flæsebluse her. Den er strikket lige dele på Mallorca og lige dele i DK. Og bare det at jeg mindes at sidde der foran den blå lagune og strikke på blusen, gør den så meget mere værd for mig. Den er med andre ord ikke blot endnu et stykke tøj, der er købt impulsagtigt i en tøjbutik eller på en webshop. Et lille stykke livshistorie, det er, hvad den er. En historie der fortæller, hvordan min familie var samlet på Mallorca for at fejre min far, der for nyligt fyldte 60 år.

Og nu skal jeg nok lade være med at gå mere i selvsving over hjemmestrik.

I skal blot lige have de praktiske detaljer for trøjen. Den er strikket op i én tråd Drops Alpaca og én tråd Drops brushed alpaca/silk, som alt i alt giver en virkelig lækker og billig bluse. Jeg måtte lidt op i pindstørrelse, så strikken ikke blev for tæt og stiv, men det hele fungerede super godt til trods.

God tirsdag til jer.

071c60f2-077a-473a-823d-e0c2ab803f06


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

5 Comments

  • Therese 14. november 2017 at 14:22

    Den er jo så pæn, jo !
    Jeg er SÅ glad for at jeg har givet strik endnu en chance. Jeg havde ikke tålmodigheden til det for to år siden. Men det har jeg nu. Det går langsomt, men fremad.

    Reply
    • plummum 14. november 2017 at 15:44

      Jeg tænker, at det langsomt bider sig fast i dig også:) Og mega tak !!

      Reply
  • Helle 14. november 2017 at 17:58

    Det er SÅ sandt ☺️😍 Jeg elsker alle mine strikkede sager netop fordi, at jeg nærmest kan identificere forskellige oplevelser, jeg har haft undervejs, i de forskellige stykker af fx en bluse. Og så elsker jeg, hvordan der vokser et lækkert stykke tøj ud af ingenting, mens jeg bare sidder i toget og strikker. For mig er mine strikkede sager et symbol på at tage min tid her i verden alvorligt. Jeg har en times transport til og fra arbejde, og det er tid, jeg er ekstra ked af at være væk fra min lille søn, men når jeg strikker, så føler jeg, at tiden er brugt godt ☺️❤️👏👌

    Reply
    • plummum 14. november 2017 at 18:20

      Så fine ord, Helle! Jeg kan fuldkommen følge dig. Det lyder så skønt og fornuftigt med togstrik, selvom du eg væk fra din lille mand. Men til gengæld betyder det så måske nærvær, når I er sammen igen.

      Reply
  • Isak, en klar nisse og pænt garn – plummum 17. november 2017 at 10:53

    […] med et mønster til en smuk en af slagsen, måtte jeg springe på. Jeg brugte resterne fra min sidste flæsebluse og overholdt slet ikke strikkefastheden. Min Isak faldt derfor ud til den store side, men det går […]

    Reply

Leave a Comment