IMG_3655

Ugeglimt med strikkende børn, julede kager og kick-ass børneinteriør

IMG_3655Og netop som denne mama troede, at mandagen ville være starten på en mere ‘almindelig’ uge i børnefamilieland end den foregående, overtager det ældste barn det mindstes feber og forkølelse. Det er mere reglen end undtagelsen, at de to banditter afløser hinanden i sygdomsforløb, som et stafetløb hvor depechen afleveres til næste løber, så snart første når målstregen…

Men I skal have en omgang ugeglimt fra sidste uge direkte fra mobilkameraet. Der er masser af strik, fint boliglir til børneværelset og julede kager på tapetet. Vi starter øverst oppe med billedet af tre ‘strikkende’ finker.

Jeg har en drøm om, at begge piger vil lære at strikke, så vi en dag i fremtiden kan strikke i hinandens selskab, på samme måde som vi allerede nu laver diverse kreasysler. Der er bare det smarte med strik, at det er nemt og bekvemt at sidde med i hænderne, selvom man har gang i en samtale, så man ikke ekskluderer nogen – heller ikke de ikkestrikkere, der måtte være i selskabet. Og jeg er fortrøstningsfuld. Vores ældste viser oprigtig interesse for strikkekunsten nu, og det handler vist bare om, at jeg tager mig sammen og får sat hende rigtigt i gang med et par børnevenlige pinde.

IMG_3737Og apropos strik. Billeder herover er flere dage gammelt, og siden er jeg næsten færdig med begge skuldre på forsiden. Men jeg er ikke tilfreds med min strikkefasthed på det sidste stykke, der pludselig er blevet meget løs. Jeg er derfor nødt til at trævle et godt stykke op, så jeg ender præcis, hvor jeg er på billedet her. Suk 🙂 Dét har jeg egentlig ikke tid til, når deadline på denne bluse skal overholdes.

IMG_3683Til tirsdagsstrik i sidste uge, havde Anita bagt de lækreste amerikanske æblemuffins. Der gik lige præcis 24 timer, før jeg selv med pigernes hjælp måtte kaste mig ud i selv samme. Jeg fulgte denne opskrift, men ændrede en del undervejs, da vi ikke havde alle ingredienserne hjemme. Min kære mand mente, at det er de bedste muffins, jeg har bagt nogensinde, og det tager jeg som en kæmpe blåstempling. Han er umanerlig kritisk i sin vurdering af al slags mad. Jeg fyrede i øvrigt godt op for kanelindholdet – det er jo snart jul – og det var et hit.

IMG_3671Mine to små nisser rørte hele dejen til vores æblemuffins. En genial måde at beskæftige på, hvis forældrene er med på lidt kaos og ekstra rod i køkkenet. Pigernes prikkede tøj er fra Comme Ci Comme Ca, der laver det fineste basisbørnetøj til rigtig gode priser.The Home by Ferm Living (plummum)I sidste uge var jeg også til pressefremvisning i Ferm Livings fantastiske showroom The Home, som jeg vitterligt kunne flytte ind i anytime. Det ligger midt inde i byen på Amager Torv og er spækket med så mange lækre detaljer overalt, at mit kamera – hvis jeg da ellers havde medbragt det – ville have været rødglødende. Jeg snappede i stedet med mobilen og lod mig inspirere af al lækkerheden til vores egen husrenovering.

Ferm Living har netop udgivet en forfriskende lækker børneserie, Fruiticana hedder den, og den består af bløde og farvestrålende puder, slumretæpper, legetøj og tapeter. Pigerne ønsker sig alle frugtpuderne og de bløder tæpper. Og dét forstår jeg godt. Jeg ønsker mig nemlig præcis samme på deres vegne 😉

God mandag til alle jer.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

2 Comments

  • Carina 27. november 2017 at 22:15

    Kender du en strikkelise? Havde selv en som barn og har købt en til min pige på 4. Det er en god og nem start 🙂

    Reply
    • plummum 27. november 2017 at 23:59

      Ja, kender dem godt, og faktisk står de på ønskelisten til jul i år. Men giver det mening? Altså, udover at det er sjovt for børnene, er det så en behjælpelig strikkestart, hvis du forstår? 🙂

      Reply

Leave a Comment