Pink flæser til mama og mini

Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har delt mine flæsebluser herinde efterhånden, men jeg må slå et lille slag for den bluse igen. Desuden fornemmer jeg, at I er mange, der kunne bruge lidt farve- og garninfo samlet her.

Flæseblusen… Jeg er fan. Har strikket tre af dem indtil nu, og sidste tilføjelse gjorde det muligt for min mindste mini-me og mig at twinne for vildt.


Mønster til begge flæsebluser (både til mor og barn) kan købes hos A Nordic Knitting Tale lige her.

Mit egen lyserøde flæsedrøn er strikket op i Coast (Fairy) og Superkid Mohair (Lys Lyng) fra Garnpusher. Da Coast også indeholder bomuld, er den kombi perfekt til de lidt varmere dage også, som forhåbentlig er på vej.

Minis er strikket op i håndfarvet lammeuld fra Charlotte Spagner købt hos Garnudssalg.dk med en tråd kridhvid Kidsilk fra Drops. Den hvide mohair er med til at skabe lidt ro i det ellers spraglede garn. Jeg husker ikke den præcise farvekode for det håndfarvede garn, men tag et kig selv på de lækre sager. Personligt har jeg fået en stor svaghed for alle de håndfarvede garner, der efterhånden er alle steder på Instagram.

Jeg pønser lige nu på en lilla Flæsebluse til min femårige (som jeg også selv har), så jeg får to komplette sæt mama og mini-outfits. Bare fordi 🙂

God lørdag aften, venner!

Jeg skal male min væg i stuen færdig nu. Det kommer der billeder på bloggen af, når jeg er i mål.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

Related Post

No Comments

Leave a Comment