Årets krea-ambition: 20 klude i 2019

Jeg er tilbage igen efter en tiltrængt juleferie, hvor bloggen fik lov at stå helt uberørt.

I dag skal det handle om et af mine nytårsforsæt på kreafronten. De andre vil jeg dele med jer en anden dag, og i mellemtiden kan I læse eller genlæse krea-målene for 2018 her.

I år vil jeg strikke noget så simpelt som klude. Det har jeg aldrig gjort, fordi det ærligt talt keder mig bravt at strikke små firkantede stykker i bomuld. Men nu skal det være slut med grimme klude i mit køkken. De strikkede (eller hæklede) er smukke, suger fantastisk og er mere bæredygtige end de fleste af dem, du køber i supermarkederne. Bruger du bomuld fra dit restelager er det en endnu mere bæredygtig løsning. Jeg havde personligt ikke mange bomuldsrester på lager, og derfor har jeg tilladt mig at købe lidt ekstra nøgler økologisk bomuld i smukke farver fra Krea Deluxe.

Målet er nemt at nå

20 klude i 2019 – med det antal er der stadig plads til alle de andre kreaprojekter, og en klud er et fint lille in between-projekt, der lader dig afprøve en masse sjove mønstre. 20 klude er endvidere en god basisbeholdning, som kan få lov at vokse støt gennem årene.

Jeg har ambitioner om at strikker 20 forskellige klude og dele en del af opskrifterne med jer herinde. Den første opskrift kommer inden længe.

Vil I være med til at gå klude-amokka? Mange har allerede meldt sig på Instagram. Jeg vil gerne følge med, så glem ikke at bruge #20kludei2019 på social media og tag mig gerne med @plummum, så jeg kan se, hvad I laver.

Fredagskram til jer

^^De fine gule klude nederst i højre hjørne står Katrine Hannibal bag. 


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

2 Comments

  • Katrine Hannibal 4. januar 2019 at 20:49

    Jeg er klart med og er allerede i gang med klud nr 2 ❤️ tak for en super god ide.

    Reply
  • Britt R 4. januar 2019 at 21:31

    Selvfølgelig er jeg også med. Er igang med den første. Klude er gode projekter, når andre projekter lige bliver sendt i skammekrogen et par dage

    Reply

Leave a Comment