Da Marie Kondo overtog mit hjem … og resten af verden

Åh, Gud nej, tænker du måske. Ikke endnu en småneurotisk og frelst KonMari-tosse, der er gået bananas i vanvidsoprydning og snorlige tøjfoldning. Men det er lige præcis, hvad du møder her, må svaret på dine bange anelser være… Det har taget tre år. TRE år før jeg på ægte vis var i stand til at hanke op i mig selv og få hul på den gennemgribende oprydning, som jeg så ofte har fablet om – også her på kanalen. Det er bl.a. et af mine mål for 2019. 

En flytning med en baby og et lille barn på tre år efterfulgt af halvandet års intensiv husrenovering med egne hænder, tog pusten fra mig. Fuldkommen. Derfor har vi stadig flyttekasser (mange!) tilbage fra flytningen i kælderen i ét stort kaos. Men jeg har fået hul på projekt “tidying up” og tænk, at noget så banalt som et par afsnit af Marie Kondos nye Netflix-serie “Tidying Up With Marie Kondo” skulle gøre udslaget. Det er næsten patetisk.

Jeg har kendt til Marie Kondo, hendes bøger og metoder i flere år, men først nu er jeg tilsyneladende klar til at se værdien af dem. Ok, jeg lyder hjernevasket, men bliv lige hængende… Måske kan du bruge det til noget.

Pøbelrotten

Ofte, når tendenser og koncepter får fat i en sådan grad, som den såkaldte KonMari-metode har fået, efter det lille oprydningsmirakel har fået sin egen megahypede Netflix-serie, står jeg af. Ikke af princip. Jeg er ikke for fin til at være pøbelrotte, men der går fx noget af magien, når hele København pludselig fiser rundt i samme lyserøde Stina Goya-blazer, ikke?

Men Marie Kondo har fat i noget godt, som selv et rodehoved som jeg kan bruge til noget. Og så er jeg fuldkommen ligeglad med, om resten af verden taler om det og også har tøjskabe med pænt foldet indhold. Kondo skriver sig direkte ind i en større tendens, hvor en mere miljø- og forbrugerbevidst og anti-materialistisk tankegang er fremherskende, og det gør godt inden i os. Men skal vi virkelig bruge en tv-serie med en lille hvid oprydnings-fe til at hjælpe os med at rydde op? Ja, åbenbart. Det er sukkersød symptombehandling i bedste amerikanske stil. Og det virker! Skriver journalist Johan Bendtsen for Politiken.

Does it spark joy?

Enhver ting i dit hjem skal bringe glæde, er hovedbudskabet, hvorfor jeg i går kunne sige farvel og tak til 3 fyldte affaldssække alene med mit eget tøj. Ja, bogstavelig talt. En ægte KonMariker (det kalder vi det nu, ikke?) takker sit gamle tøj for de stunder, man har haft med tøjet, før det ryger ud.

Et skridt tættere på indre ro

For mig gælder det om at komme skridtet videre den famøse ro. Ro i mine omgivelser giver ro i hovedet. Og det hjælper Marie Kondo mig ganske konkret med. Simpelthen. Hendes redskaber og metoder er enkle og brugbare, og det hjælper mig ud af min “jeg kan ikke overskue opgaven og lader den ligge”-tankegang.

Marie Kondo rydder op efter fem kategorier og ikke efter placeringer (google it, hvis du ikke er bekendt med metodikken), og tøjet står først for skud. Det er nemmest at sortere, siger hun – også mentalt. Jeg er stadig i gang med den kategori, og jeg accepterer, at det tager sin tid, før jeg er i mål. Vi har tøj alle vegne – også i garagen, hvor der står op til flere plastbokse med ældre tøj.

Indtil nu har jeg opnået følgende:

  • Jeg har bortskaffet sækkevis af tøj alt i alt af både mit og pigernes. Det meste er røget direkte til genbrug. Jeg har fået mange forespørgsler om, hvor jeg sælger tøjet, men denne gang skulle det ud og væk i en ruf. Det gjorde lidt ondt, men jeg måtte sortere med hård hånd. Går jeg først i gang med at sælge, så strander det hele et sted i en kasse i kælderen, og den går ikke.
  • Vores tilbageværende tøj fylder betydeligt meget mindre i skuffer og skabe, fordi det er KonMari-foldet og stablet vertikalt.
  • Jeg har overblik. Alt hvad vi ejer er synligt så snart skuffer og kasser tages frem. Det afhjælper også de famøse tøjkriser om morgenen en smule. Også pigernes.
  • Jeg har inddelt skuffer i rum og kategorier ved hjælp af skotøjsæsker. Jeg har endnu ikke så mange æsker af den pæne slags, som jeg gerne ville have, så jeg gik den miljørigtige vej. Jeg brugte vores æsker fra sko (både låget og selve boksen) som rumdelere i enkelte skuffer. På den måde har jeg fået styr på strømper, undertøj, badetøj, solbriller osv. uden, det hele blander sig sammen, når det skal gå stærkt en hverdagsmorgen.

Jeg er vild med det, og det er tilmed blevet sjovere at lægge tøjet sammen og på plads efter vask. Tiden vil vise, om den følelse holder ved. Når jeg er færdig med alle fem kategorier (om nogle måneder) skulle jeg gerne være nået dertil, hvor ALT  i hjemmet har en plads, så vi præcis ved, hvor det skal lægges hen, når det hele begynder at rode.

Det lyder halvtosset, at man sådan kan blive tilhænger af en oprydningsmetode, men det gjorde tricket for mig og åbenbart for millioner af andre kloden over. Brug dét fra metoden, du kan, og smid det andet ud, det gør jeg. Jeg har faktisk ikke studeret metoden særligt indgående – det er rigeligt at have styr på de overordnede retningslinjer. Og ja, det virker.

Er du selv hoppet med på KonMari-vognen? 

^^Billedet oven over viser, hvordan jeg har fået styr på mine stofnet. Jeg har en milliard, og en masse af dem har jeg sagt farvel og tak til nu. Resten er fordelt i to skotøjsæsker som her, og hvor gang jeg finder et stofnet mere et sted i huset; på en knage, i en skuffe eller på gulvet i kælderen bliver de KonMari-foldet og lagt ned til de andre. Idéen fik jeg i Facebook-gruppen “Gå Marie Kondo amok”

Ikke en fancy løsning, men… 

Lad mig også knytte en ekstra kommentar til det med at anvende skotøjsæsker. Det er ikke særlig fancy, MEN der er et paradoks i at styrte ud og købe sig en masse nye kurve og æsker i en proces, der stiler mod et mere forbrugs- og miljøbevidst mønster. Lidt er jeg dog nødt til at anskaffe mig (især til den 6-åriges skab, der kun består af hylder), men ellers har jeg det super godt med at anvende de ellers spildte skotøjsæsker.

Jeg kommer med et opfølgende indlæg, når jeg er yderligere igennem et par af kategorierne. Indtil da kan du følge med på min Instagram @plummum, hvor jeg har oprettet et oprydnings-highlight til mine stories under titlen My KonMari.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

3 Comments

  • Betina 22. januar 2019 at 19:53

    Du rammer mine tanker om KonMarie ? Vi har er kæmpe hus, 400m2 og er 5 mennesker og op til flere dyr. Et stort hus gør plads til at gemme meget, alt alt alt for meget. Herhjemme har tøjet fået en tur, og stille og roligt når vi nok igennem resten af huset. Tak for fine billeder og god inspiration.
    Knus Betina

    Reply
    • plummum 23. januar 2019 at 9:32

      Ja, det er skræmmende, hvor mange ting og sager, der kan samle sig i et (stort) hus. Det er virkelig en kunst i sig selv at holde det nede løbende. Og tak for din meget søde kommentar <3

      Reply
  • Sunday x 2 og en anelse KonMari | En strikkeblogg 17. marts 2019 at 19:07

    […] å ha lest dette innlegget på bloggen til @plummum der hun skriver om KonMari-metode, må jeg innrømme at jeg ble […]

    Reply

Leave a Comment