Rejs med børn plus en konkurrence

Jer, der har fulgt bloggen i længere tid, ved, at vi elsker at rejse. Også med børn. Vi har gjort det flere gange årligt også efter Blommens ankomst. Vi rejser både til diverse storbyer og på mere daseagtige ferier med strand og smuk natur som omdrejningspunkt. 

Det er på alle måder anderledes at rejse med børn end uden. Det er knapt så afslappende (hø!), men enormt berigende at se og opleve nye steder gennem dit barns øjne. Vi har erfaret, at det er essentielt at planlægge rejsen på børnenes præmisser, hvis alle parter skal have mest muligt ud af turen. Derfor researcher vi altid på et hav af danske og udenlandske blogs, i rejsebøger, diverse artikler etc. for at finde gode spisesteder, legepladser, museer osv., som er særligt børnevenlige. Det bruger vi ærlig talt en hel del tid på både før og under hver rejse. Og det er ikke altid helt nemt at finde relevant info. 

Derfor synes jeg absolut godt om den nye rejsebogsserie ‘Med familien i…’ Fra Politikens Forlag, der udkommer 1. april. 

Jeg modtog et presseeksemplar af hele serien i går, som indeholder fire bøger, der hver især dækker Paris, London, Barcelona og Rom. Serien er bygget op som en klassisk storbyguide opdelt på en bys kvartere med fold-ud-kort og korte, præcise informationer om attraktioner, aktiviteter, spisesteder, overnatning, shopping etc. Alt sammen med børnene i fokus. Smart og brugbart. 

Politikens Forlag vil gerne forkæle en heldig læser her på plummum.dk med alle fire bøger. For at smide et lod i puljen, skal du blot fortælle mig i en kommentar herunder, hvorfor du elsker at rejse med børn. Jeg trækker en vinder om en uge den 3. april. Good luck.  

   


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

40 Comments

  • Astrid 27. marts 2015 at 9:28

    Jeg er lige blevet mor for første gang og jeg glæder mig helt vildt til at prøve at rejse med barn med alt hvad det indebærer 🙂

    Reply
  • maria 27. marts 2015 at 10:57

    Jeg elsker at se min datters ansigt, hvordan det lyser op og spændingen i at opleve nye steder og møde nye mennesker. Hun er ikke så gammel endnu, 2 år, så alt er jo næsten nyt. Men de gange hun har været med på rejser, Tyskland, Sverige og Prag, har været så hyggeligt og sjovt.. Kunne dog godt bruge et par tips til hvordan rejsen kunne blive endnu mere voksne med børn venlig 😀 Krydser fingre for at vinde..xx

    Reply
  • Mette Kristensen 27. marts 2015 at 10:57

    Jeg ved endnu ikke om jeg elsker at rejse med børn, for har ikke gjort det endnu, på trods af at min datter er 2½ år. Jeg har nu også en søn på 15 uger og må indrømme tanken om at rejse med dem skræmmer mig lidt 🙂

    Reply
  • Rikke 27. marts 2015 at 11:28

    Jeg elsker at rejse med børn fordi det tvinger én til at sætte tempoet ned (og lave mange is-stop på vejen).
    Kh Rikke

    Reply
  • Anne Marie 27. marts 2015 at 12:04

    Jeg elsker at rejse med min datter på 2 1/5 år fordi vi er 100% sammen når vi er væk fra de daglige rammer. Det er fantastisk at have så meget intensiv tid sammen og alt foregår på hendes præmisser. Tiden med hende er så dyrebar og jeg elsker at se hendes begejstring for nye oplevelser <3

    Reply
  • Anne Marie 27. marts 2015 at 12:09

    Jeg elsker at rejse med min datter på 2 1/5 år fordi vi er 100% sammen når vi er væk fra de daglige rammer. Alt føles så meget mere intensiv når vi rejser sammen. Tiden med hende er så dyrebar og jeg elsker at se hendes begejstring for nye oplevelser <3

    Reply
  • Julie Elmholdt 27. marts 2015 at 13:04

    Ej hvor skønt! Dem vil jeg gerne vinde. Vi har altid rejst meget men til juli skal vi for første gang afsted med to børn. Glæder mig helt vildt til at dele nye oplevelser sammen med dem <3

    Reply
  • Julie S Rasmussen 27. marts 2015 at 13:12

    Jeg elsker at rejse med min søn og min mand – min søn sætter vores tempo helt i bund når vi går ture og man oplever dermed helt andre ting end når man kun er voksne afsted. Vil meget gerne vinde bøgerne 🙂

    Reply
  • Betina Otzen 27. marts 2015 at 13:26

    Elsker at rejse med børn – vores tvillingepiger på 3,5 år, fordi jeg altid ser de steder vi har været før med nye øjne når vi har dem med.
    Vidste f.eks ikke at der findes en Zoo i Rom eller at shoppingcenteret Corte Inglés i Barcelona har en amme og pusle lounge.

    Reply
  • Anja 27. marts 2015 at 13:34

    Elsker at se verden med min datter Olivia på 4 år og vise hende verdens forskelle. Rejser næste måned med hende og lillebror Otto på 7 mrd til Singapore og Bali – vi glæder os!

    Reply
  • Henni 27. marts 2015 at 13:47

    jeg elsker at rejse med mine børn, fordi vi ser andre sider af fx storbyerne. Nogle gange er man bare nødt til at skulle ind på en café, man ikke lige havde planlagt at lave pitstop på, men ungen skriger efter en ren ble. Samtidig er at have børn med enormt godt vedr atfå en samtale i gang med de lokale. Hvem vil ikke gerne høre om hvor de to “eksotiske” lyshårede børn er fra? 😉

    Reply
  • Maja Henriksen 27. marts 2015 at 14:24

    Vi elsker at rejse eller tage på “eventyr” sidst vi var afsted var vi så heldig at have en månede i USA i motorhome og min søn på 5 år spørg dagligt hvornår vi skal afsted igen, ud på fede eventyr, tænker det er ved at være på tide at opleve storbyerne, elsker London, nu skal vi bare prøve den børne venlige version af London

    Reply
  • Helene 27. marts 2015 at 15:00

    jeg har ikke født endnu :-/ (2 måneder til)
    Men vi har allerede booket billetter til Rom til efteråret, som bliver lillemandens første tur. Derudover er Barcelona et ynglinssted, så det ville være fantastisk med de bøger

    Reply
  • Line 27. marts 2015 at 15:28

    Jeg elsker at se verden gennem nye øjne. Alle de detaljer et sæt barneøjne fanger forbløffer mig gang på gang.

    Reply
  • Maria Ørum 27. marts 2015 at 15:54

    Vil har 4 drenge i alderen 7 til 15 og sidste sommer havde vil dem alle med til Kroatien,det var skønt fordi de virkelig var interesseret i de forskellige kulturelle ting og så fedt at have mulighed for at vise dem andre kulturer og så er det bare en rigtig god måde at være sammen med sine børn på 🙂

    Reply
  • Tripola 27. marts 2015 at 17:21

    Jeg har lige som relativt nybagt mor været en tur til Rom med min baby på 8 mdr. og det var en kæmpe oplevelse- folk smilede og lo og snakkede med min dreng og min kæreste og jeg på en helt anden måde end ellers. Der var så meget god karma og glæde hos folk- bla. Åbnede man en kasse i et supermarked bare for os, da babyen græd meget ( af træthed) – og så fedt at opleve vores søns begejstring for de mange venlige mennesker. Selv om det også er udfordrende at rejse med et lille barn er det sørme også givende og sjovt!

    Reply
  • Katrine K 27. marts 2015 at 21:46

    Jeg elsker at se min datters glæde ved at opleve noget nyt 🙂

    Reply
  • Nathalie Jørgensen 27. marts 2015 at 21:51

    Min kæreste og jeg har Ltid været meget glade for at rejse sammen, specielt storbyferier er er hit!
    Vores første ferie sammen gik til Barcelona, hvor vi også nu overvejer at tage en tur til med vores lille datter på 10 uger 🙂
    Så ville det være fantastisk med nogle bøger, der kan guide os til en børnevenlig ferie i storbyerne.

    Reply
  • louise 28. marts 2015 at 7:55

    med en lille spire i maven, vil jeg gerne vinde, så jeg kan få lidt inspiration til Babyens (og forældrenes) første ferie. en af mine bekymringer har været, at skulle give køb på vores fantastiske storbyferier, men de her bøger lyder nærmest ‘god sent for den nye børnefamilie

    Reply
  • Line Jakobsen 28. marts 2015 at 8:31

    Jeg elsker at rejse med min datter. De oplevelser vi har haft sammen i udlandet taler vi tit om. Det er skønt at opleve hvordan hun bliver optaget af de ting vi er ude at se, og hvordan hun har mod på at prøve nyt mad og smage på kulturen. Det er med at nyde de oplevelser man kan få med sine børn!

    Reply
  • Mari 28. marts 2015 at 8:44

    Når man evner at se ting gennem deres øjne:-)

    Reply
  • Malene 28. marts 2015 at 10:21

    jeg blev mor for første gang i februar, hvilket var helt fantastisk. Da jeg var gravid var vi på kør-selv-ferie/roadtrip i Østeuropa – vi kørte ned til Sortehavet og tilbage igen, groft sagt. Til nytår var vi (også ;)) i Hamborg. Nogle rigtigt gode ture, selvom de var noget anderledes end de andre gange vi har rejst på grund af graviditeten, trætheden og hvad der ellers fulgte med at spændende ting og sager 🙂 Så vi har egentligt ikke været afsted med børn (endnu). Det er netop derfor jeg godt kunne tænke mig at få fingre i bøgerne, så vi kan finde inspiration til at forsætte vores rejseeventyr i nye børnevenlige rammer 🙂

    Reply
  • Erna Styrmisdóttir 28. marts 2015 at 10:53

    Jeg har aldrig rejst med børn, hovedsageligt fordi jeg først blev mor for 6 uger siden.
    Jeg er blevet mor i en ung alder (20) og havde som mange andre unge en drøm og ide om at jeg skulle ud og opleve verdenen inden jeg stiftede familie.. men sådan blev det ikke helt.
    Nu ønsker jeg inderligt at komme ud og rejse med min lille familie og vise min søn verden, og det ville bestemt ikke være dårligt at vinde guides der har børnene i fokus så man kan blive inspireret 🙂
    Jeg har jo ingen erfaring endnu 😀

    Reply
  • Mie K 28. marts 2015 at 12:37

    Fordi de bliver fascineret af ting, vi andre ikke lægger mærke til 🙂

    Reply
  • Miatilda Andersen 28. marts 2015 at 14:04

    At rejse med min søn, som nu er 13, er fantastisk. Han ser verden på sin egen unikke måde, og det deler han med mig. Intet gør mig mere glad.
    Miatilda A

    Reply
  • Line 28. marts 2015 at 14:56

    Årh, dem gad jeg godt at vinde. Elsker selv storbyferier, og jeg elsker at mine egne forældre tog mig med og lærte mig den form for ferie som barn. Vi har allerede været afsted nogle gange med vores lille fis på snart tre, men inspiration til at gøre det endnu bedre vil være fedt.
    Og tillykke med begge dine skønne piger!

    Reply
  • Bettina Baggers Boateng 28. marts 2015 at 15:44

    Elsker at være sammen med børn, både hjemme og på rejser. Alting bliver ligesom mere end intenst. Stor glæde ved små ting. 🙂

    Reply
  • Mai O. 28. marts 2015 at 16:14

    Vi har det at rejse med vores børn til gode. Men hvad jeg FORESTILLER mig at ville elske ved det, er at kunne vise dem noget, der er usædvanligt i forhold til deres hverdag. Og det ku’ også være helt små ting. Eller mennesker, der ser anderledes ud. Give dem en smagsprøve på, hvor stor og vild og mangfoldig verden er!

    Reply
  • Leila 28. marts 2015 at 20:57

    Jeg elsker at rejse med mine børn fordi at hvor vi før travede igennem byen og følte vi skulle nå en masse nu vi var der, når vi nu ikke alverden. Ofte har planen for dagen været at vi tager hen mod den del af byen vi gerne vil se og så har vi måske en ting vi gerne vil se eller et sted vi vil prøve at spise, resten af tiden hygger vi bare rundt, leger, og oplever i børnehøjde. Vi havde de hyggeligste stunder i Stockholm hvor vi ente med at finde et sted i solen på en plads i gamla stan og se på Kongens garde… Min søn var ellevild….

    Reply
  • Julie 28. marts 2015 at 21:25

    I morgen tidlig drager vi til Malaga med vores datter på 8 måneder. Det er første gang vores lille nye familie på 3 skal på ferie sammen! Vi satser på det bliver en fantastisk god rejse og vi vil derfor med glæde modtage en af disse bøger 🙂

    Reply
  • Åse Lejbølle 28. marts 2015 at 23:07

    Jeg elsker at rejse med mine børn, fordi jeg så får lov at opleve verden gennem deres øjne og sanser :-)! Og så er nemt at komme i kontakt med lokale og andre rejsende, når man rejser med børn – det giver en umiddelbar kontakt :-).

    Reply
  • Daniella Lind 29. marts 2015 at 9:38

    Fordi de gør rejsen så meget mere spændende 🙂

    Reply
  • Marlene Høj 29. marts 2015 at 13:11

    Jeg elsker at rejse med børn, fordi børn af natur er nysgerrige. De glædes ved de små ting og tør stille spørgsmål til, hvordan livet leves i andre lande – Og for at give et ordentligt svar bliver jeg nødt til selv at reflektere, i stedet for bare at have sat tingene i en kasse 🙂

    Reply
  • Karina 29. marts 2015 at 15:52

    Jeg prøver at deltage selv om jeg ikke har erfaring med at rejse med mine egne børn, men da jeg venter en dreng til Maj og elsker at rejse, især til storbyer. Så er jeg da sikker på at disse bøger vil hjælpe mig til at elske at rejse med børn!

    Reply
  • Astrid 29. marts 2015 at 20:48

    Jeg elsker at rejse med min datter, fordi jeg får mulighed for at se hende opleve verdenen for første gang – det er fantastisk:)

    Reply
  • mariannelykke 29. marts 2015 at 21:20

    vi blev forældre for 1,5 år siden og glæder os til at give hende oplevelser både herhjemme og i det store udland

    Reply
  • Trine 29. marts 2015 at 21:47

    Elsker at opleve nye sider af de storbyer som jeg troede jeg kendte inden vi fik børn. En to-go kaffe nydes bedst på en legeplads!

    Reply
  • Karina 30. marts 2015 at 22:49

    Jeg elsker at rejse med mine to drenge på 3 og 5, fordi de tvinger mig til at se steder på en helt ny måde. Det kan være at finde børnevenlige restauranter hvor mor og far også kan holde ud at spise, finde frem til gode legepladser, som der kan være en del af eller det kan være seværdigheder, som både forældre og børn har glæde af at besøge. Og så er man i øvrigt tvunget til at tage den mere med ro – det er jo en ferie 🙂

    Reply
  • Lis Nielsen 3. april 2015 at 21:09

    Jeg elsker at opleve deres begejstring for steder, jeg havde glemt havde magien

    Reply
  • Louise 5. april 2015 at 0:01

    Jeg har desværre ikke prøvet at rejse med børn endnu, men jeg har rejst så meget rundt i verden efterhånden og jeg kan slet ikke vente med at få vores lille Blob (som kommer til maj) med på sin første tur. Den første tur håber vi faktisk kommer til at gå til Barcelona. Den by blev vi lidt forelsket i, da vi var på kæreste tur dertil sidste år. Og der ville en sådan bog jo være så perfekt at have med i tasken.
    Jeg krydser alt hvad jeg kan 🙂

    Reply

Leave a Comment